Jeg fristes næsten til at sige desværre - desværre lykkedes det Robbie Williams at sælge samtlige billetter til koncerterne næste år i løbet af ingen tid.

Desværre; fordi han mere end nogen anden står som symbolet på danskernes ringe musiksmag og ukritiske vilje til at lade medierne styre hvad der skal være populært! Det kan da godt være at han er en god entertainer og en gadedreng, men det bliver han sgu da ikke en bedre musiker eller sanger af. Og hvis man tager de kritiske briller på blot et øjeblik, kan det umuligt være svært for nogen at gennemskue!!!! Derfor er det næsten skræmmende, at så mange mennesker er villige til at betale en mindre formue, for at se ham live! Og når først billethajerne tager fat bliver priserne jo for alvor latterlige. Men der er sikkert stadig købere i massevis til disse billetter!

Rigtigt sjovt bliver det, når man læser folks jamren over at Billetlugen ikke kunne klare presset. Specielt fjolset, som skrev, at han/hun havde forsøgt at komme på fra 10 computere samtidig (hvilket vedkommendes mor åbenbart også havde), var rigtig grinagtig. Hvis samtlige potentielle købere gør dette, er det vel næppe svært at forstå, at systemet kommer under pres, når det skal sætte 100.000 computere eller flere i kø? Eller har jeg misforstået noget?

Så beklager - jeg har desværre ikke ondt af jer, som ikke fik billetter. Tværtimod. Brug de 4-500 kr. i sparede på at købe noget ordentlig musik! Og for himlens skyld - ikke i Bilka, Føtex, Coop osv. osv.

Denne weblog er udelukkende blevet etableret med et eneste (og særdeles banalt) formål for øje; nemlig at give mig muligheden for at stille et af livets store spørgsmål!

Findes der overhovedet nogen mennesker i Danmark, som lytter til ordentlig musik?

Nå ja - det spørgsmål kan jeg jo snildt svare på selv! For selvfølgelig (rent logisk konkluderet) må der være det!

Men hvor gemmer i jer og (det her kunne jeg rigtig godt tænke mig at vide) hvordan bærer i jer ad med at overleve i en verden, som er befolket med folk, som udelukkende lytter til Radio2 eller Radio100FM (eller hvad pokker disse håbløse radiostationer nu hedder), og som kun køber musik, der bliver reklameret for på TV2?
Og hvordan håndterer i lige præcis lysten til at hoppe ud af vinduet (eller i det mindste lysten til at smide radioen den vej) når P3 først spiller Razorlight (hvilket jo er fedt nok!) for derefter at spille Beyonce, Akon, Niarn eller noget andet talentløst bras?

Når jeg snakker med udlændinge forestiller de sig ofte Danmark som et musik-paradis, hvor vi alle lytter til bands som EPO-555, Spleen United, Figurines, Diefenbach, Moi Caprice eller som minimum til The Raveonettes, Saybia, Kashmir og Mew. Og enhver dansker checker selvfølgelig løbende, hvad der ligger på det elektriske barometer.

Desværre må jeg ødelægge deres illusion og fortælle dem, at de fleste danskere anser Big Fat Snake for at være et stort rockorkester, at voksne mænd lytter til Robbie Williams, at Tjeklisten beskriver danskernes musiksmag alt for godt og at diverse albums med håbløse børneartister og popidols er storsælgere. Og så ikke et ord om MGP eller Nephew!!

Nå ja siger de, men så har i da vel i det mindste nogle klubber/barer, hvor man kan gå ud og få sig en øl, imens man sidder og lytter til en DJ, som spiller numre med de der bands (for der må da være nogen, som kan li' deres musik) og hvor metervare pop og rap er bandlyst!
Nu er jeg jo nok håbløs uvidende på dette område, men jeg kender desværre ingen klubber af den slags. Jeg bor ganske vist i provinsen (dog ikke voldsomt langt fra KBH), men selv en rask søgning på nettet giver ingen umiddelbare resultater (Rust måske?). Hverken i Hovedstaden eller i provinsen.

Derfor - skulle der tilfældigvis komme en eller anden forbi denne side, som har en hel masse viden om dette emne (eller måske bare er lige så frustreret over danskernes musiksmag som jeg), skal det ikke mangle på opfordringer til vedkommende om at skrive en hurtig kommentar!

For der må da være andre end mig derude, som synes det ville være fedt at gå ud en fredag aften (eller enhver anden aften) og få et par øller, imens The Field Mice, Belle & Sebastian, The Smiths, Slowdive, The Lucksmiths, JJ72, Sufjan Stevens, Bright Eyes, Brendan Benson, Teenage Fanclub, The Magic Numbers, Kent, Doves, Stars, The Arcade Fire, Interpol, Iron & Wine, The Radio Dept. (og selvfølgelig alle de danske bands, som jeg nævnte før) osv. osv. drøner ud af højtalerne?

Der må da være andre end mig, som synes, at liver er for kort til dårlig og frem for alt kedelig musik?

Hvordan kan det være at folk er enormt kvalitetbevidste, når det gælder tøj, mad, møbler, øl, vin, biler osv., men er fuldstændig ligeglade når det gælder musik?
Er jeg virkelig den eneste, der undres over middelmådigheden af den musik, som danskerne beslutter sig for at købe? For hvad er ideen med at købe et lækkert stereoanlæg eller en trendy MP3 spiller, hvis man alligevel kun hører musik pillet ned fra hylderne i Bilka?

Eller er problemet i virkeligheden, at jeg er strandet på en forkert planet? Eller måske knap så slemt? Blot i det forkerte land?